Kom sikkert gennem vinteren med din eBike

Dagene bliver kortere, luften er koldere, og der er færre cykler på veje og stier. Så snart vinteren begynder at melde sin ankomst, stiller mange mennesker deres cykler i kælderen eller garagen – og tager dem ikke frem igen før om foråret. Men sådan behøver det ikke at være! Hvis du følger nogle få vigtige regler, og hvis du ikke har noget imod at få kold vind i ansigtet, er der ingen grund til, at du ikke kan komme sikkert gennem de kolde måneder med din eBike.

Gør din eBike vinterklar

Om vinteren er det naturligvis vådere, koldere og mørkere end i sommermånederne. Det tilrådes derfor altid at foretage et komplet eftersyn af cyklen, uanset om den er med eller uden en indbygget elmotor. Da vi kan komme ud for alt slags vintervejr, er du nødt til at sikre dig, at lys, bremser og gear er i orden. Vand vil ikke have nogen negativ indvirkning på en eBike, da delene er beskyttet mod regn, sprøjt og stænk. Når temperaturen falder til under frysepunktet, tilrådes det at bruge en neoprenafdækning – kan købes hos cykelhandleren – for at beskytte batteriet.

Beskyttelse af batteriet

Batteriet er den mest følsomme del på en eBike. Det kan miste kapacitet ved lave temperaturer, hvilket kan begrænse cyklens rækkevidde. Ved vinterbrug med temperaturer under frysepunktet tilrådes du at fjerne batteriet, opbevare det ved stuetemperatur og sætte det tilbage på cyklen kort før den næste tur. Når du kommer tilbage, skal du helst opbevare batteriet indendørs ved temperaturer mellem 10 og 20 °C. Det samme gør sig gældende ved udskiftning af batteriet: Lithium-ion-cellerne skal oplades ved stuetemperatur.

eBikes vejr med sne og is

Under ekstreme vejrforhold, såsom isslag eller snefygning, bør både eBike og den almindelige cykel blive hjemme. Om vinteren tilrådes det kun at bruge en cykel, hvis du er helt sikker på, at du kan køre sikkert under vanskelige forhold. Det er yderst vigtigt at kunne se tydeligt fremad, især når man cykler på is- eller snedækkede stier. Når man starter, skal man som eBiker undlade at bruge motorstøtte, f.eks. i turbotilstand i Bosch-drevsystemets tilfælde, ellers spinner dækkene simpelthen rundt og glider i stedet for at gribe fat i underlaget. De, der regelmæssigt kører på snedækkede stier eller veje om vinteren, kan bruge dæk med pigge, selvom disse kun er tilladt på Pedelecs, der assisteres op til 25 km/t.

Passende påklædning

eBikers har en klar fordel med hensyn til påklædning: Når temperaturer falder, og tykt vintertøj er påkrævet, sveder de langt mindre – takket være deres motoriserede assistance. Det betyder mindre risiko for forkølelse. Men eBikers vil også sætte pris på fordelene ved åndbare jakker, som er behagelige at have på og isolerer ved at bevare kropsvarmen, men tillader luftpassage gennem membranen. Cyklister får meget hurtigt kolde fingre, så handsker er uundværlige. Tynde pandebånd og uldhuer giver ekstra varme og slutter tæt til under din hjelm, som er et absolut must om vinteren. I de mørke måneder er det også særdeles vigtigt at være synlig for andre trafikanter. Cyklister rådes derfor til at bære lyst tøj med reflekser på.

Hvor du skal opbevare din eBike om vinteren

eBikes kan tilbringe vinteren enten indendørs eller udendørs, forudsat at de er godt beskyttet mod regn og sne. Garager og kældre er ideelle til dette formål. Hvis du opbevarer din Pedelec i en carport eller i et uopvarmet skur, skal du tage batteriet af og opbevare det ved stuetemperatur. Batterierne til eBikes, der slet ikke bruges hele vinteren, skal også tages af og opbevares på et tørt og ikke for koldt sted i en opladningsstand på ca. 30-60 %. I modsætning til mange andre batterier behøver Bosch PowerPacks ikke at blive genopladet i en lang "hvileperiode" – uanset hvor længe eBiken ikke er i brug.